Sådan laver du støvdragere med laminerede spidser. God til begyndere.

Sådan laver du støvdragere med laminerede spidser. God til begyndere.

Disse støvdragere er utrolig flotte. Med denne metode limer du to lag af crepepapir på spidserne af støvdragerne, så de bliver en anelse kraftige og mere markante. Det kan tage nogle forsøg at få papiret til at makke ret, for når limen først er på, bliver papiret temmelig skrøbeligt og brister nemt. Men det er bestemt umagen værd.

 

Hvis det er første gang du laver støvdragere med laminerede (limede) spidser, vil jeg anbefale, at du gør det nemt for dig selv ved at bruge det tykke crepepapir på 180g. Det bliver ikke så blødt, som f.eks. 90g crepepapir, når du smører lim på. Til denne vejledning, har jeg dog selv brugt 90g. crepepapir.

 

Du skal bruge:

  • Crepepapir i farven på støvdragerne.
  • Crepepapir i farven på de laminerede spidser.
  • En god og spids papirsaks.
  • Lim
  • En pensel eller lille dejskraber.

Sådan laver du støvdragere med laminerede spidser til papirblomster:

Klip en strimmel crepepapir på 5 x 10cm, således at de lodrette linjer i papiret løber parallelt med den korte side.(Tilpas målene, så de passer til din papirblomst).

Stræk papiret ud:
Til spidserne: klip en smal strimmel crepepapir i den ønskede farve og stræk den helt ud, så den er lige så lang som den brede strimmel:
Med en pensel fordeler du et jævnt lag lim langs den ene side på den smalle strimmel. Limen skal smøres på en lille cm fra og helt ud til kanten:
Lim den smalle strimmel fast, ca. 4mm inde på den brede strimmel:
Klip den smalle strimmel af, ca. 4 mm fra kanten:
Smør lim på den smalle strimmel– kom helt ud til kanten:
Fold forsigtigt om på den anden side af den brede strimmel:
Klip smalle strimler ned indtil ca. 1 cm fra den nederste kant, mens papiret er fugtigt:
Put lim på den nederste del og rul strimlen rundt om en blomsterstængel:
     
    Godt at vide:
    • Eksperimentér med længden af tipperne.
    • Prøv også at laminere et ekstra lag crepepapir på spidserne, så de bliver ekstra kraftige - det er flot.
    • Prøv at rulle strimlerne mellem fingrene, så de bliver smalle og runde - det er også flot:)

     

    Har du lavet denne type støvdragere før? Og har du ideer til, hvordan man også kan lave fine støvdragere? Skriv gerne en kommentar herunder.

    Tilbage til blog

    Indsend en kommentar

    Valmue Papirblomst Diy- kit

    Vil lære at lave dine egne valmuer af papir? Så køb et startsæt med alle materialer, samlevejledning og skabeloner.

    Se mere her