For mange år siden arvede jeg min mormors kniplingebræt med tilbehør og jeg kan stadig tydeligt huske den smukke velourpolstrede pude stå i hjørnet af hendes stue og kalde på mig. Jeg håbede sådan, at jeg en dag ville kunne kniple intrigante border og blonder, ligesom hende.
Jeg lærte aldrig at kniple og den smukke kniplingepude står nu hos en venlig dame, som kan håndværket. Jeg beholdt dog kniplepindene og de har ligget i lang tid og ventet på at blive brugt.
En lille håndfuld er nu blevet til julepynt - til jultræet eller et andet sted, der trænger til lidt juledekoration. Jeg kalder dem ballerinaer, for jeg synes, at de svæver så elegant i luften.
De er som alle mine papirværker lavet i italiensk crepepapir og har fået et drys glimmer. De hænger i en kort sytråd, klar til juletræet.
